Der er en misforståelse, som går gennem utallige dimensioner af vores samfund. Og her gælder det naturligvis de ledelsesmæssige…
Misforståelsen er: vi tager hensyn ved ikke at stille krav.
Men sådan er det ikke. Tværtimod. Lader man folk være i fred udvikler de sig ikke og det er synd, fordi det var det, de havde allermest brug for.
Så hvis en leder lader sine svageste medarbejdere sejle deres egen sø, uden forventninger, feedback og krav – ja så forbliver de svage medarbejdere – og så står de svagere og svagere på et sværere og sværere arbejdsmarked…
Hvad betyder det hvis man intet forventer af dig…? Er det rart eller ensomt?
Hvis lederen derimod forventer noget, italesætter det og støtter den nødvendige udvikling – ja så er det en gave. Både for den bedste og for den dårligste.
Vi kalder det rummelighed, men fred er ikke lig med hensyn – det er ligegyldighed!
I ledelse – og iøvrigt også i skolen, opdragelsen, sportsklubben osv.
