Forleden arbejdede jeg med en direktion som gerne ville bevæge sig fra gruppe til team. Vi startede med en god diskussion af hvad forskellen så var – og dermed hvilken rejse der skulle gøres…
Du kan google et hav af team modeller og nogle af de vigtige forskelle vil være:
- Fælles mål
- Fælles succes
- Fælles ansvar
- Fælles indsatser
- Hjælpe hinanden
- Spille hinanden gode
Jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på noget andet der har stor betydning i praksis – en indikator som er nem at spotte: Hvis man har et team med fælles ansvar og mål, så har man ret og pligt til at blande sig. Grupper holder sig høfligt på hver sit område – teams blander sig!
Ikke at de udfører det samme oven i hinanden – men de tillader sig at kommentere, foreslå, stille spørgsmål og give feedback – på tværs. Det er en af de store tydelige forskelle på grupper og teams i hverdagen.
Men det kræver noget at nå dertil – det kræver Tillid.
Med andre ord – tillid er en forudsætning og et fundament for teamwork (læs fx Lencioni) og dermed i min erfaring en afgørende forskel på grupper og teams.
Kai Poulsen siger:
16 marts, 2017
Hvad så når man/jeg i en gruppe eller team fornemmer, at der er en eller to personer- hvor en til tre jobfunktioner, som de gerne vil undgå at udfører. Man kan skelne mellem gode og dårlige/skod jobfunktion. Den dårlige jobfunktion skal jo også udføres, så jeg vælger at udfører den dårlige for husfredens skyld. Det har jeg været ude for på nogle af de virksomheder jeg har været på. Så langt hen af vejen er jobbet for mig fra kl. A til B og så har jeg lykkeligt glemt alt om firmaet. Ja så, jeg taler folk efter munden, hvis jeg fornemmer det er nødvendigt.
På jobindex.dk er en god artikel om virksomhedernes jobopslag. Deres urimelig høje krav til jobsøgere. Ifølge kloge folk om jobsøgning, har mange virksomheder naive ønsker til alle de jobfunktioner du som ny, skal kunne. Mega god artikel.
Bondemanden på marken med sin trækvogn, hvor hesten er spændt for. Kan du trække denne sten, så kan du også trække denne sten… Artikler under Index på berg-marketing.dk
Tune Hein siger:
16 marts, 2017
Ja – godt perspektiv og eksempel på grupe. Hvis man er et rigtigt team deles man om både det sure og det søde – og har netop fokus på tilsammen at løfte hele den fælles opgave. RoskildeFestival arbejder fx meget bevidst med at gøre dem der napper de sure tjanser til helte – fx rengøre toiletter giver mest status.