+45 40 36 05 04

Hvad Aller og Nets lærer os

Handlekraft er godt – men den skal hegnes ind af værdier!

Handlekraftige organisationer kan meget. Der er mange muligheder – og hvorfor ikke gribe dem. Når fx en ulovlig kilde ligefrem selv byder sig til? Så er det nemt at rykke og få succes. Det eneste værn (udover lovgivning som jo ikke kan se og bremse alt) er værdierne. Og er de ikke på plads, så er det bare at køre løs med “den går nok”. Det er næsten for nemt.

Der er ingen tvivl om at Se&Hør ledelse og organisation fatalt har manglet værdierne. Det er pil-råddent og det overrasker ingen. Det interessante spørgsmål er Aller-ledelsen… De har nydt godt af pengene så længe det er gået. Måske har de vidst noget, måske ikke. Men de afslører deres værdier ved at lade Se & Hør fortsætte ‘Tippe-linien’ hvor de betaler for information. Ved ikke at gå hårdt ind og stoppe den praksis. Og ved ikke at hjemsende direktøren for Se&Hør viser de også deres værdier. Derfor måtte deres formand naturligvis skynde sig at gå af.

En helt anden sag om værdier er Nets. Dels afsløres en manglende handlekraft. Man var blevet advaret, men fik det ikke stoppet. Pyhh den sved…. Og dels udstilles værdien TILLID. Og det er nok det allermest interessante i hele sagen. For tillid er nemlig vores nationale styrke – derfor handler Nets sagen om os alle. Tillid er stor i næsten alle vores organisationer. Den giver flade hierarkier, effektive samarbejder, ansvarlighed – og sparer os for en masse regler og kontrol… Så tilliden er en styrke – men den gør os sårbare for platugler. Simpelthen. Der går en rød tråd fra trick-tyve til IT Factory til Penkova til Nets. Tillid er godt – men ind i mellem koster den os dyrt.

Hvad gør den kloge leder så? Det er det centrale spørgsmål. Ikke drukne organisationen i regler og kontrol og bureaukrati (selvom politikerne nu skriger på det og Fogh begravede den offentlige sektor heri). Men alligevel sikre sig.

Det er den ledelsesudfordring vi står tilbage med. Tak til Aller og Nets for at præcisere det.

Rating: 5.0/5. From 1 vote.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Kommentar

  1. Gert Thomsen siger:

    30 maj, 2014

    God vinkel.
    At sætte tilliden på spil og glemme værdierne er et alvorligt ledelsesbrud.
    Mange virksomheder har gennem de sidste ca. 15 år arbejdet med værdiseminarer, men glemt at drage paralleller til den daglige drift og give eksempler på hvordan og hvornår de skal bringes i spil. Værdierne er endt som “varm luft i ringbind” og ikke omsat i praksis.
    Det går selvfølgelig helt galt hvis ledelsen selv demonstrere at de er ligeglade med værdierne, som i eks. Med Se og Hør !

    No votes yet.
    Please wait...
    Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag