+45 40 36 05 04

Ledelse på distancen – skab handlekraft i teamet

Hvis noget af det centrale i ledelse er at skabe handlekraft i sit team – så bliver et afgørende spørgsmål for mange hvordan hulen man klarer det på distance… Når handlekraftig ledelse udøves sker det særligt igennem 2 processer – udvikling og mobilisering. På udviklingssiden bliver udfordringen at være tæt nok på. De fleste ledere udvikler gennem deres gang i kontoret. De fornemmer hvad der kører og hvad der hænger. De hører om det i kantinen og efter møderne. Det kan distancelederen ikke. Det bliver centralt for ham at erstatte disse dagligdagsinformationer med andre input. Analyser, tal, egen gennemgang ved besøg, strukturerede interviews m.v. Hvis han kan lykkes med at få information ‘som om han var tæt på’ kan han udvikle.

Den anden udfordring er mobiliseringen. Det sker hovedsagligt gennem menneskelig kontakt. Det er leadership i stedet for management. Det er ambition der smitter. Heri ligger distanceledelsens udfordring i kontakten. At gøre ekstra ud af relationerne. At gøre sig umage for intensitet og nærvær i enhver af de mere sparsomme samtaler og møder. Det kræver forberedelse som om hvert møde var en MUS-samtale. Og det kræver øjenkontakt. Derfor ud med telefonmøder og ind med Skype og webcams! For at sætte det på spidsen: det er uambitiøst at vælge den nemme løsning med telefonen!

No votes yet.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag