+45 40 36 05 04

Management by Hovsa

Det var min gamle cykel-kammerat Bjarne Riis som fik mig til at tænke på dette sjove udtryk fra en større finansvirksomhed.

Saxo-Bjergrytteren Kreuziger blev taget for doping. Holdet meldte ud at det ikke var det store problem fordi Majka blot kunne erstatte ham i Touren. Så skrev Majka på sin twitter at det syntes han var en dårlig ide fordi han var træt efter giro di italia. Hovsa… Så fik holdet den ide at ringe til Majka og tale lidt med ham om det med at erstatte Kreuziger + lidt om at kommunikere mod sin ledelse – og så skrev Majka på sin twitter, at nu havde han godt lyst til at køre Touren. (Det endte jo også med den prikkede trøje, så nogen gange kan det betale sig at lytte til ledelsen 😉

Sjovt at betragte ledelse på et cykelhold på godt og ondt. Problemet er bare at det lige så godt kunne være en almindelig virksomhed – og så er det måske knapt så sjovt. Management by Hovsa er helt almindeligt. Alt for almindeligt.

Det repræsenterer lidt et dilemma – mange ledere vil hævde at de umuligt kan forudse alt – og at det heller ikke er formålstjenligt at forsøge. Det er bedre at være agil og dynamisk i sin ledelse og evne at håndtere hvad der måtte komme flyvende i en forandrelig verden. Præcist.

Medarbejdere vil hævde at ‘det kunne han nu godt have set komme…’ og have en forventning om at lederen er bare lidt på forkant og er den med overblikket mens alle andre har næsen i sporet. Præcist.

Så det er både-og for lederen. Agil og forudseende.

Hemmeligheden ligger nok i det med at ‘håndtere’. At kunne håndtere det som ikke er forudset, professionelt. Og det er netop agilitet – at kunne agere professionelt og få noget godt ud af selv turbulæns og overraskelser. Man er ikke agil hvis man er på hælene…

Og hemmelighed 2 ligger i at bevare overblikket som leder. Ikke lade sig suge ned i drift og sagsbehandling og 7 møder pr dag. Men have tid til at holde overblikket. Vælge reaktioner på uventede hændelser med omhu. Forudse nogen af dem. Tænke lidt – og alt det man bedst gør med fødderne oppe på skrivebordet. Som leder bliver du ikke betalt for at styrte rundt med hovedet under armen. Husk det. Tænketid.

Bedriver I management by Hovsa i din virksomhed?

No votes yet.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag