VM er næsten slut og Touren er startet. Der cykler mange sports-metaforer rundt i ledelse. Mange ex-sportsfolk lever sågar af at formidle deres historie som ledelses inspiration. Og det kan være fascinerende at komme tæt på de store præstationer og mennesker. Og det kan være underholdende at få anekdoter og et blik bag facaden. Og det kan inspirere til en følelse af ‘så kan jeg osse’ og den energi der ligger heri.
Men hvor meget har den helt unikke sportspræstation egentlig med ledelse at gøre?
– den handler for det meste om individdet og dets individuelle drive, fokus og præstation. Sjældent det man ønsker af fremelske i en virksomhed. Selv i holdsport – læs blot Zlatans, The secret footballers eller Christian Poulsens biografier, så ved du hvad jeg mener. Det er dig mod resten. Din kamp for pladsen på holdet. Og knivene sidder løst i ærmerne… Og hvis man tror at sportsfolk er fremragende til at give feedback for at løfte performance så keep dreaming eller læs disse bøger…
– den unikke sports-præstation handler oftest om en koncentreret præstation på få minutter eller dage. Et peak. Lidt anderledes end at udvikle en bil, et brand eller et medicinsk produkt over mange år…
– den bygger ofte på en ekstrem livsstil. Ego-centreret og uden plads til noget eller nogen som helst andet. All-in or nothing, som Adidas så præcist skriver. Facinerende rendyrket – men er det ikke i direkte i modstrid med det hele menneske og work-life-balance, som du prøver at skabe i virksomheden?
Giv det en kritisk tanke næste gang.
ps: den sports-metafor der efter min mening holder bedst i ledelse er den med de forskellige roller på et hold, hvor man fra forskellige positioner og evner kan ‘spille hinanden gode’.
