+45 40 36 05 04

Sommerudfordring

sommerudfordring

Da jeg kørte go-cart var der en tommelfinger-regel der hed ’Hvis du føler du har styr på det, så går det alt for langsomt’. De gode omgangstider kom kun derude på kanten, hvor der også skulle en portion held med. Hvor det var lige så sandsynligt at køre af banen, som at blive på den.

Hverdagen ligner et go-cart race for mange. Og hverdag betyder hver–dag! 100 e-mails. Rapporter der skal afleveres hellere i går end i morgen.

Derfor har jeg en sommerudfordring til dig.

’Back-to-back’ møder hele dagen. Rejser. Stress for at nå hjem og spise med familien før pc’en tændes igen. 7 beskeder på mobilen efter hvert møde. Kender du det?

Tempoet er højt og der kommer virkelig noget fra hånden. Mange oplever at de nu jonglerer 2, 4, eller måske 8 gange så mange projekter eller sager som for 10 år siden. Det er fantastisk. Det giver et adrenalin-kick. Det giver ofte strålende resultater. Det eneste der mangler er tænke-tid…

Du bliver ikke betalt for kun for at flytte information og fare forvildet rundt. Du bliver betalt for at være den der har overblikket. Den der har tænkt sig om. Den der kan aflæse fremtiden og har udtænkt de rette strategier, så fremtiden bliver til jeres fordel. Du bliver betalt for at være den der kan få strategierne over bordet, til det gode team der kan løfte opgaven.

Vi kan fordele ledelsesindsatsen i 4 felter: strategisk ledelse, drift og resultater, faglig ledelse, og ledelse af mennesker. Og det skal ske med din egen ledelsesstil tilpasset konteksten. Det strategiske element af ledelse skal vi passe på ikke drukner i dagligdagen. Driften haster som regel mere og end det strategiske. Andre steder lider den fordi udviklingen er sjovere. Men husk at driften bedre kan delegeres. Det er dig som leder der må løfte det strategiske. Lægge benene på skrivebordet og tænke dig om. Rejse på inspirationsture i andre markeder. Gå en tur med en kollega…

Nu er det snart sommerferie – og jeg vil give dig en udfordring: at gøre lige det modsatte af det du plejer. Bare én eneste dag! Vi kan kalde det et benspænd hvis du har set Leth & Triers fantastiske film ’De 5 benspænd’. Her reglerne for benspændet:

  • Vælg en hel eller halv dag i ferien. Mindst 4t
  • Find et sted hvor du kan være
    • alene og uden kontakt (dvs. uden mennesker, mobil, pc osv.)
    • uden distraktioner og forurening af sindet (dvs. uden krimi, reklamer, avis, tv)
    • uden fysiske opgaver (du skal ikke kløve brænde, cykle eller male huset – men gerne trave)
    • et sted med udsigt (jo længere du kan se jo mere visionært tænker du)
    • husk tøj og madpakke…!

Sæt dig i en klapstol på en ensom skrænt, eller lej det øverste hotelværelse. Kast anker i en robåd.

Og tænk dig så om.

Det er i al sin enkelthed opgaven – tænk dig om. Reflekter. Det er simpelt, men ikke altid nemt – men selvfølgelig kan du klare det. Det vil bringe dig ny indsigt. Fokus. Retning. Værdier. Vi kan ikke vide hvad der dukker op som vigtigt i dit hoved – men jeg lover dig, at det vil blive en af de mest interessante dage i din ferie. En dag du vil huske tilbage på.

Jeg vil ønske dig rigtig god ferie!

Rating: 5.0/5. From 4 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag