Når måling trækker skævt…

På et modul lederudvikling i et stort kulturprojekt fortalte en chef en interessant historie –  i hans område havde man sat hårdt fokus på sygefravær. Og tallene herfor dalene smukt – ja næsten for godt til at være sandt. Og det var det heller ikke – nogle snu teamledere modtog morgenens telefoniske sygemeldinger med et ‘Ja ja – skal vi ikke sige at du arbejder hjemme i dag…?’

Måling er godt. Man gider jo heller ikke spille fodbold uden at tælle målene – men det kan nemt trække skævt. (Det gør det forøvrigt også i fodbold – forleden så jeg en kamp hvor der blev hjørnespark og alle markspillere stillede sig ind i feltet for at kunne score – indtil træneren brølede at der altså var brug for en mand ude i hjørnet ved bolden…)

Pointen er at man skal tænke sig godt om med KPIer og performancemål – og man skal være meget opmærksom på uhensigtsmæssige effekter – og hele tiden være klar til at lære heraf og justere konceptet. Det kan iøvrigt være svært hvis det er mejslet ind i bonus-kontrakter.

Efter historien om sygefravær væltede det frem med (vandre)historier fra samme skuffe 😉

• fx det kinesiske krematorie der havde en højere kvote end antallet af lig og derfor måtte grave lig op for at have nok at brænde
• eller call-centeret som havde max tid på samtalerne, så de ansatte begyndte at udskyde de tunge til efter lukketid
• eller det halvoffentlige miljø-konsulenthus der havde så skrappe krav til faktureringsprocent (85% af tid) at de ansatte måtte skrive ferietid på timerapporten, hvis de ikke havde kundetid nok. Det blev de selvfølgelig hurtigt trætte af og flygtede…