Det vil de fleste nok tilslutte sig. Men alligevel følger mange organisationer en trend i retning af mere og mere føleri på arbejdspladsen. Morten Albæk taler om ‘kærlighed til sine kolleger’.
Forleden hørte jeg om en erhvervspsykolog-teambuilding som kørte helt af sporet – fordi de bare gik dybere og dybere i følelserne. Det burde varedeklareres som ‘Terapi’ – og spørgsmålet er om det hører hjemme på en arbejdsplads. Min holdning er klart nej!
I samme ombæring vil jeg hævde at tendensen i den retning bærer stress med sig. Det er langt nemmere for mennesket at gå på arbejde og levere et professionelt stykke arbejde i konstruktivt samspil med andre professionelle – og så gå hjem og nyde et privaltliv – end det er at tage alt det private med på arbejdet og skulle forholde sig til alle mulige følelser (egne og andres) oven i og intet have privat.
3. argument: Hvis intet er privat og vi elsker vores kolleger så behøver vi jo slet ikke gå hjem… hvilket skaber en uheldig ubalance i mange organisationer (ikke mindst i USA) hvor det ofte er sjovere at være på arbejde end hjemme…. Se filmen The Circle som en dystopi heraf.
Vær en professionel og konstruktiv kollega – og bevar dit privatliv.
Helle Jørgensen siger:
22 januar, 2019
Jeg er meget enig med dig i, at man skal være professionel på jobbet. Særligt som chef, er det vigtigt at være autentisk og sig selv, så ved medarbejderen, hvad chefen står for. Men det inkluderer ikke alle chefens private problemer og gøren og laden. Så føler medarbejderne bare, at de skal tage hensyn til chefen og undlader måske at komme med egne problemstillinger, der er vigtige for medarbejderens arbejdssituation. Det gælder om at finde en god balance mellem at fortælle lidt om sig selv og sit privatliv uden, at det bliver en belastning for andre.
Christina Nehmmer siger:
22 januar, 2019
Som (erhvervs)psykolog kan jeg kun støtte din holdning. Terapi hører på ingen måder hjemme i arbejdslivet. Jeg mener det er vigtigt at være en autentisk og nærværende leder/medarbejder i sit arbejdsliv, men det betyder på ingen måde at man skal blotlægge hele sit følelseslov. Jeg mener der er en vigtig linje mellem personlig og privat, som såvel ledere/medarbejdere som konsulenter skal holde.