Hvis der er én ting der irriterer mig i dansk politik og danske medier, så er det et helt vildt offer-fokus. Hvis en lov er god for 5 millioner mennesker og dårlig for 1 person – så er det det ene offer som der lyses på. Og ingen er for stærke til at blive offer-gjorte… Rige husejere med grundskyld, valuta-spekulative landmænd, formuende folk på dagpenge, ethvert barn og os med begrænset hårvækst… Vi er alle ofre. Jeg tror bare ikke det hjælper (på andet end at sælge aviser og stemmer).
Hvad har det med ledelse at gøre?
Det er en faldgrube som også ledere skal være opmærksomme på. Jeg mødte en kommune hvor de bad mig starte et foredrag for deres ledere, med at anerkende hvor synd det var for dem…! Jeg hørte om en virksomhed hvor voksne mænd med million-lønninger tog en offer position fordi de nåede mindre bonus end sidste år. Chefen fik medlidenhed og gav dem det samme som sidst… Hallo – det er ikke synd for ledere og dyre specialister! De har et godt job og bliver godt betalt for det. Og de har selv valgt det og er ressource-stærke nok til at træffe et andet valg i morgen. Så ‘synd-for’ hører sjældent hjemme i virksomhedskultur og ledelse. Det er sjældent hensigtsmæssigt at lederen går med på den (men det hører selvfølgelig hjemme i forhold til den enkelte kollega der kan være hårdt ramt privat. Det hedder omsorg – og det er godt.)
Alternativet er styrke-baseret ledelse. Se på styrker og potentialer i stedet for hullerne i osten. Meget konkret fx når man tester folk.
Der en befriende egenskab ved mange organisationer – at de ikke tager en offer position, men ser sig selv som stærke. Som et hold der kan og vil. Og jeg tror det er et gode for de mennesker der arbejder der. At komme og føle sig som en del af det hold. Det er en attraktion og et privilegium. Tænk i styrker!
