+45 40 36 05 04

Guide Til Fremtidens Digitale Rejse

Fra bogen ‘Fremtidens Ledelse’ af Tune Hein

En guide til hvordan ledelse ændres med den digitale transformation. Vi får igen lærende organisationer – og brug for al den handlekraft vi kan mønstre, når forandring går fra projekt til hverdag.

Jeg vil gerne give dig et overblik og vise sammenhænge i den ledelsesverden, som venter lige om hjørnet. Der indes bøger om digitalisering, eksponentiel vækst, innovation, disruption, digitale strategier, handlekraft og change – men tingene hænger uadskilleligt sammen. Digitale strategier er svar på nogle paradigmeskift i omverdenen.

Ledelse handler om at lede organisationerne – som spejler digitaliseringen … Det er ikke kun markeder der bliver disrupted, det gør arbejdspladsen også som følge deraf, og det hele betyder masser af change og store krav til tempo og handlekraft … Det er forskelligt på CBS, men på lederens bord glider det sammen i praksis. Det handler om HVAD der skal ledes. “Du kan jo ikke skrive en bog om alt!” sagde min redaktør og hev sig i håret. Jo – disse udviklingstråde skal denne bog samle og give dig overblik over.

Model fra bogen Fremtidens Ledelse

Del 1: handler om den digitale rejse, fordi det bliver en central ledelsesopgave for de fleste. Så den skal vi have overblik over. Det er ikke altid kun evolution – det kan være transformation. Forandring i fuld skala. Det handler dog ikke kun om jer selv … Det er jo også vigtigt at forstå hvilken digital vej jeres kunder tager.

Del 2: handler om fremtidens organisation og ledelse. Der er nogle interne paradigmeskift på vej. Netværk, agil, lærende og liquid er nøgleord vi skal dykke ned i, så vi kan forberede os på fremtidens ledelse. Vi skal også se på et agilt eksekveringsværktøj OKR.

Del 3: handler om Handlekraftig ledelse. Det er et vigtigt tema – og den digitale transformation gør det ikke mindre … Den kommer til at kræve max handlekraft af os.

Del 4: Handlekraftig Organisation er endnu mere interessant end en handlekraftig leder. Det slår mere igennem, hvis du kan gøre dit team handlekraftigt, fremfor blot selv at smøge ærmerne op.

Del 5: Hvor skal denne handlekraft hen? Den skal bruges på forandring – som vil gå fra projekt til hverdag. Constant Change kaldes det. Det kan man gøre smart og mindre smart. Forandring er et håndværk, og i del 5 får du de gode råd.

Denne korte version af bogen ‘Fremtidens Ledelse’ omhandler del 1 om den digitale rejse. Hvis du ønsker at få adgang til den fulde version af bogen vil der være links til denne hele vejen igennem E-bogen.

Bogen Fremtidens Ledelse af Tune Hein

 

Bogen er skrevet til dig som er leder om 5 år – eller gerne vil være det. Og til HR der skal udvikle fremtidens leder, eller andre med brug for et godt blik på fremtidens organisation og hvad den digitale rejse betyder internt. Og til dig der vægter handlekraft.

 

 

 

Forside af bogen Fremtidens Ledelse af Tune HeinHar du set sammenhængene og sat kursen mod Fremtiden..?

Læs om fremtidens… Agil organisation, Netværk, Transformation, Innovators Dilemma, Design Thinking, MegaTrends, Stress og arbejdsmiljø, Change Management, Autenticitet, Personlig lederskab, Kultur og en masse konkrete danske eksempler.

Personlig Handlekraft er at gennemføre sine nytårsfortsætter. Handlekraft i ledelse og organisation er at eksekvere sine strategier…!

Link til bogen ‘Fremtidens Ledelse’

 

Den Digital Transformation

Den digitale transformation kan ligne en tsunami, som kommer væltende med silicon valley iværksættere, ny teknologi, deleøkonomi, fintech, eksponentiel vækst, unicorns og så videre. Singularity, mixed reality, fintec, SMACI, rævl og krat. Du har sikkert hørt 117 mere eller mindre skræmmende begreber slynget rundt. Den gode nyhed er, at der faktisk er mønstre i galskaben. Og når vi kender mønstrene, kan vi forholde os til dem og forberede os. Hvad vi kan forvente og hvad vi selv kan gøre.

Eksempler på mønstre er:

  • Når nye spillere kommer ind på et marked, følger de et mønster
  • Når de brækker døren op til dit marked, bruger de bestemte midler
  • De nye digitale forretningsmodeller grupperer sig
  • De nye teknologier grupperer sig i 6 felter
  • Det kræver at man mestrer bestemte ledelsesudfordringer

“Slap nu af – vi har da haft digitalisering de sidste 20 år” siger folk ofte til mig. Ja, det har vi. Og vi har også set disruptive teknologier før. Ploven for eksempel. Og vi har mødt disruptive forretningsmodeller – andelsbevægelsen for eksempel, som jo nærmest er deleøkonomi.

Alligevel er dét, vi kan skimte ud af forruden, meget anderledes end den digitalisering, vi kan se i bakspejlet … Fordi der er nogle paradigmeskifter som skruer kraftigt op for blusset og gør det hele meget større, hurtigere og mere omfattende.

CEO Smedegaard har sagt “Om 10 år kan de store rederier være væk”. CEO Jim Snabe har sagt “Enhver virksomhed bør forberede sig på at deres kerneforretning kan blive disrupted inden for bare 3-5 år”. Så vi skal forberede os – men på hvad …? Det skal vi se i de kommende kapitler.

 


Disruption defination: For få år siden gik vi i banken for at flytte penge. Så kom NemID og netbank og gjorde det muligt hjemme fra sofaen. Så kom MobilePay, og vi behøver ikke længere rode med et nøglekort og en pc – nu kan vi rykke penge rundt på cafeen og på farten.

Har du oplevet det som en revolution? Næppe – de ting, der gør livet nemmere, glider næsten umærkeligt ind i vores hverdag. Vi tager dem til os med stor adoptionsevne. Convenience og mobilitet er verdens to stærkeste trends. Var homebanking eller MobilePay en revolution? Ja – det var det faktisk. Det kalder man disruption.

Det betyder en hurtig, livstruende ændring af forretningsvilkår.

Det er vores definition.


Digitalisering starter med strategi

En industrivirksomhed med produktion af maskiner planlægger en digital rejse Men det er ikke kun teknologi de undersøger – faktisk er det næsten det mindste af den strategiske øvelse …

De undersøger:

  • Cirkel økonomi: fordi skrot er blevet det nye guld, undersøger de lifecycle modeller for deres udstyr
  • Strategiske muligheder, for at udvikle en service-business i højere grad end styk-salg
  • Muligheden for at sælge en funktion i stedet for en maskine. Så kunden betaler et bonnement (fast månedlig pris) for at få funktionen,uden selv at eje og servicere maskinen
  • Big Data mulighederne. Hvilke data kan alle vores maskiner opsamle og hvorledes kan de bearbejdes og gøres til gavn for kunderne?

De fleste forbinder digitalisering med IT. Men som eksemplet viser er det en farlig vej at gå – fordi digitalisering i virkeligheden er en strategisk udfordring, som fortjener at blive set i et bredere lys. Ser man kun på teknologi risikerer man at miste de forretningsmæssige muligheder. Det kræver at man løfter sig et trin op og ser på sagen fra et strategisk perspektiv, som kommer hele vejen rundt i 4 hjørner:

Nye paradigmer skal undersøges og udnyttes. Hvordan kan vi bruge deleøkonomien? Hvad betyder brancheglidninger for os? Kan vi få medvind af crowd-funding og peer-to-peer hvor brugere hjælper hinanden? Hvordan fanger vi medvinden fra mobilitet og customization?

Forretningsmodeller skal undersøges. Kan vi gå fra produkt til service eller abonnement? Kan vi skabe community af vores brugere? Kan vi udnytte trafikken på nogle af de store sites som Amazon? Kan vi lave en datadrevet forretningsmodel?

Teknologi skal udnyttes maksimalt. Teknologi skal bære produktet frem til kunden med en super nem brugeroplevelse – hvor som helst – når som helst – på hvad som helst! Det kaldes IT-enabling – og gælder uanset hvor fysisk produktet er. Tesla er en bil, der serveres på denne måde … Men teknologi er også nye teknologier som ikke blot serverer produktet, men skaber det, fx AI, VR og 3D print.

Organisationen skal gentænkes i dette lys. Hvad kræver nye forretningsmodeller eller teknologi af vores organisation? Kan vi accelerere udviklingen gennem netværk? Eller agil-model? Hvordan får vi viden og ideer ind fra de digitale indfødte? Hvad kan iværksættere bidrage med i corporate start-up? Erstat selvfedme med et skarpt strategisk blik på hvilke kompetencer vi ikke selv har. Hvordan kommer vi i form til constant change? Hvem har vi, som kan tænke helt nye forretningsmodeller i stedet for optimering? Det er derfor man kalder det for Digital Transformation.

 

Meget ofte indebærer disruption opbrud af branche-skel. Den stærke trend over mod fast betaling for forbrug fremfor styk-køb vil for eksempel betyde at din største konkurrent meget vel kan blive en bank eller et teleselskab … Eller det kunne blive din største kunde hvis du selv drev udviklingen den vej …

 

 

 

 

 

Nye paradigmer og megatrends

– Du bør holde øje med

Et vigtigt mønster er, at den digitale transformation drives af nye paradigmer eller megatrends. De fungerer som understrømme under udviklingen og er derfor gode at kende. Lad os se på nogle eksempler:

Du har måske hørt om Moore’s lov og singularity folkene, som himler op om eksponentielle kurver. Personligt synes jeg ikke at der er så meget hokus pokus ved en kurve, som børn lærer i 8. klasse – men det har en vis strategisk betydning. Det handler om at prisen på nogle ting ikke falder lineært men eksponentielt – eller omvendt at du får eksponentielt mere af noget for en krone. Gamle Moore fandt ud af at du fik dobbelt så meget computerkraft for en doller hver ca. 21. måned. Moore’s lov betyder også teknologisk deflation. Tingene bliver billigere dag for dag, hvilket kan være argument for at udskyde køb og holde renten lav.

Andre ting end computerchips følger disse kurver, og hvad betyder det så? Det kan siges helt enkelt: De ting, der følger en eksponentiel kurve, går fra at være en dyr begrænset ressource som sælges stykvis – over til at blive en billig ressource, som sælges til ubegrænset forbrug på abonnement. Sådan er det gået med din musik, film, internetforbindelse og datalagring i skyen. Tidligere betalte du stykvis og i dag betaler du abonnement eller med data. Andre ting følger eksponentielle kurver og vil bevæge sig fra dyre styks til ubegrænset forbrug. Interessant er det fx at udbyttet af solceller også følger en eksponentiel kurve. Så spørgsmålet er om energi på et tidspunkt går over til ubegrænset abonnementsbetalt forbrug, – og hvad det vil betyde for hele den geopolitiske situation.

Set fra en anden side kan man sige, at det hele handler om tempo. For 100 år siden var levetiden af store virksomheder ca 67 år. I dag estimeres den til kun lidt over 10 år (iflg Yale university). Det tog telefonen 75 år at nå en udbredelse på 50 millioner brugere. Det samme tog kun PokemonGo 19 dage.

En anden faktor er måske endnu vigtigere – det digitale fundament. Hvis din forretning er bygget på ren digital teknologi, så udvikles og forbedres det fundament lynhurtigt igen og igen. Til glæde for dit produkt og kundeservice. Det er meget anderledes end en almindelig virksomhed, hvis fundament fx er lagre og containertransport – det fundament bliver ikke dobbelt så godt næste år …

Model fra bogen Fremtidens ledelse af Tune Hein

Der er masser af vigtige trends at holde øje med – men vi kan samle dem i 5 som driver 80% af udviklingen. Nogle vil kalde dem Megatrends – vi bruger betegnelsen Paradigmeskifter. Holder du øje med dem, holder du øje med det meste. Det er dem, som vil rykke dine kunder, dine konkurrenter, dine partnere – og dem, du selv skal fange medvind fra …

 

 

1. Bæredygtighed

Valgkampen 2019 blev et vendepunkt. Efter utallige FN-rapporter og COPmøder kom klima og bæredygtighed på agendaen – sådan for alvor. Måske var det svenske Gretha Thunbergs strejkende skoleelevers opråb der gav genlyd. Bæredygtighed fløj op ad listen og overhalede både velfærd, skat, integration og indvandring. Denne bevægelse spejles af erhvervslivet – bæredygtighed går fra ‘nice to have’ til ‘need to have’. I 2018 var der ikke mange ledere der kendte FNs verdensmål, men i 2019 bliver de terpet …

Det bemærkelsesværdige her er også tempoet. Skiftene kommer hurtigere og hurtigere. En slags ‘ketchup effekt’, hvor man taler om det længe – men når det så endelig slår igennem, kommer det lynhurtigt hele vejen rundt.

Et andet bæredygtigheds-eksempel er vegetarisme. Der har længe været snak om, at det var vejen frem for både sundhed og miljø – men så skete det pludselig. Tidligere var der kun Årstiderne, men nu flyver nye konkurrenter som ‘Simple Feast’ ind på markedet med succes. De store spillere som Nestlé og McDonalds går ombord. I mange lande følger antallet af vegetarer en eksponentiel vækstkurve.

I Danmark siger vi ofte, at vores aftryk på kloden ikke betyder noget, så længe Indien og Kina ikke gør noget. Det er rigtigt, at vores aftryk er ubetydeligt – men det er bestemt ikke rigtigt, at Indien og Kina ikke gør noget. Tvært i mod – vi må erkende, at de på flere områder overtager rollen som drivere af bæredygtig omstilling. Deres handlekraft er enorm, når de først beslutter sig for at gå den vej. Det samme gælder i øvrigt kunstig intelligens, hvor de napper førertrøjen fra USA.

 

2. Dele & Co

Et stærkt nyt paradigme er dele-økonomien. Produkter, der deles, bliver også mere bæredygtige ved at få en højere udnyttelsesgrad og mindsker behovet for produktion af nyt. Men deleøkonomien har mange andre forældre … kapacitetsudnyttelse, alternative indtægter, gjort muligt af platformsøkonomien.

Deleøkonomien er et paradigmeskifte, i den måde vi tænker forretning og forbrug på. Hvis du taler med unge byboere vil du opdage, at det er helt gammeldags at eje en bil. Det handler ikke så meget om forretningsmodel, men hele den nye måde at tænke forbrug på. Delebilerne er et godt eksempel på, at ikke alt nyt kommer farende med lynets hast – det kommer stille og roligt. Hele deleøkonomi-tanken vokser sig ind på nye områder dag for dag; og nu forsøger nogle gutter at redefinere det daglige indkøb med deleøkonomi, så du tager en mælk med til mig i dag og jeg tager noget andet med til dig i morgen. Tøj, penge, boliger og meget mere deles. Industrielle malerkabiner deles. Farm backup er et eksempel på deling af landbrugsmaskiner. Der er over 100 deleøkonomiske tjenester i Danmark.

En udløber af deleøkonomien er at Co, Crow og Peers … Co-produce, Co-workspace, Co-alt-muligt. Crowd-sourcing, Crowd-funding osv. Vi ønsker at deltage og medproducere. Det gør vi også med reviews og anbefalinger. Peers er blevet en magtfaktor. Det er co-buying også. Kinas hurtigst voksende e-handel er ikke Alibaba men en webshop hvor du får mere og mere rabat des flere købere du samler. Så du kan få blenderen til 300kr, men hvis I er 3 får du 20% og hvis du samler 20 købere får du 60%. Gruppelivsforsikring kender vi, men i fremtiden vil du kunne samle dine egne grupper. Man kan forestille sig det samme i alle mulige køb.

 

3. IT-enabling (mobil nethandel)

Havde jeg skrevet bogen for 5 år siden, ville her have stået ‘convenience’ – at gøre livet lettere for brugeren. At den nemmeste løsning vinder. Og det har den gjort – big time – ved hjælp af mobil nethandel … Det, der ligger bag nethandlen og apps, er ‘IT-enabling’. Det betyder at alt skal serveres i lækker IT-indpakning a la Uber eller MobilePay (af hensyn til convenience) og flyttes over i mobil nethandel. Det uanset om du tilbyder gravkøer, vuggestuepladser eller byggetilladelser. Det var det som Uber gjorde – og ved at IT-enable taxaturen disruptede de hele branchen. Det er det, som nemlig.com gør med supermarkedet. Et hotelværelse er stadig noget fysisk, men med hotels.com bliver det markedsført, vurderet, solgt, betalt og evalueret i en lækker app. Tænk på Tesla som er en IT-enablet bil. Den sælges på nettet og indstilles i en lækker app – derfor er digitalisering nu Mercedes’ største satsningsområde. Sådan vil ethvert produkt blive ført frem til kunden i lækker mobil nethandel. Det vil også komme til at gælde offentlige ydelser. Så spørgsmålet er: Hvem laver Mobilepay i jeres branche …? Teknologien, man bruger til IT-enabling, kaldes SMACI, som står for:

 

S for Social media (eller SoMe)

M for mobile (alt skal fungere lige godt på pc som på telefon)

A for analytics (big data)

C for cloud computing

I for internet of things (IoT) kobling på nettet

 

4. Skræddersyet (customization)

Du kan da ikke bruge den samme slags løbesko som mig – din fod fortjener helt sin egen sål. Dit hjem fortjener sit eget design, din medicin skal passe til dine gener og dit forsikringsprodukt skal være med lige den dækning og selvrisiko som du ønsker … Customization er et paradigmeskifet, fordi teknologien nu muliggør det. Før var det dyrt at få skræddersyet en skjorte, men nu kan appen MTaylor gøre det med en kombination af mobiltelefon-scanning, AI, robot og nethandel til samme pris, som en standardskjorte koster i Magasin. Den anden faktor, der muliggør customization, er BigData. At man kan samle så meget individuel viden (small data), så man kan skræddersy til den enkelte. Amazon var blandt de første som skræddersyede deres websites til den enkelte kunde. Det website jeg ser passer til mig og er ikke det samme, som det du ser. Og så fremdeles med

deres milliarder af kunder …

 

5. Fra køb til service abonnement

Den, der øger sit gods, øger sin bekymring … siger det gamle ordsprog. Og digitaliseringen kommer nu med nye løsninger på det dilemma. Tidligere skulle vi eje for at få glæde af noget, men nu kan vi bare abonnere på det … og det er meget nemmere. Man kan sige at skiftet er gået fra salg af et middel til abonnement på løsning af et problem. Det synes forretningen i øvrigt også er smart. Det er en langt bedre forretningsmodel at sende en fast månedlig regning, fremfor at skulle sælge igen og igen. Det giver fast stabil indtjening og det holder konkurrenterne ude. Vi kender det fra erhvervslivet, hvor det er længe siden man kunne finde på at købe en bil i stedet for at lease.

Disse paradigmer ligger som understrømme under det meste digital transformation. Vi kan mene om dem, hvad vi vil – men det er den vej udviklingen går. Derfor er paradigmerne vigtige at kende. For, at du kan guide din organisation den rette vej og være klar på hvad der kan ske hos jeres kunder og konkurrenter. Man kan sige det kort:

Et nyt produkt skal være bæredygtigt, kunne individualiseres,

abonneres på og betjenes via mobiltelefonen.

Det kan du roligt sige til produktudviklerne, ellers er det en OM’er …

 

 

Den Digitale Rejse

– Hvordan komme igang?

Den digitale rejse handler ikke om teknologi. Den handler om udvikling – som drives af ledelse. Den kan illustreres som trin i figuren. De handler om 3 ting – intern effektivisering /kunderettet digitalisering / ny digital forretning.

 

 

 

1. trin på en digital rejse er typisk at ‘sætte strøm til’ nogle administrative processer. Man kan automatisere lidt hist og her. Det er ikke så farligt, fordi det er langt fra kunder og produkter.

2. trin sætter man strøm til kerneprocesser. Det er betydningsfuld automatisering. Det er her AI vil hjælpe ‘sagsbehandlings-fabrikkerne’.

3. trin rammer kunden. Det vil være at digitalisere kunde-interface og brugeroplevelsen med IT-enablement og lækre apps. Det kan være selvbetjening på nettet, støttet af en AI-chat funktion. Tænk på dit forsikringsselskab. Måske kan du bestille forsikring på nettet, men også anmelde skader og få udbetaling digitalt. Du kan søge information og få spørgsmål på svar. Måske er der AI til kundeservice.

4. trin er der hvor vi ikke bare sætter strøm til de processer vi har – men skaber noget nyt. Helt nye digitale processer og produkter. Tag eksemplet med bilforhandlerens mersalg ovenfor. Salg af serviceydelser. De nye digitale virksomheder har fordelen af at træde ind på dette trin. De behøver ikke klatre op gennem trin 1,2,3.

5. trin, til sidst kommer selve den digitale forretningsmodel. Her er heller ikke sat strøm til noget analogt – her er en 100% digital business. Kamstrup har en gammel ‘hardware’ forretning som laver store fysiske fjernvarmemålere. Nu har de også en digital forretning, som sælger data suget op fra disse målere.

 

Meget ofte bygger de nye digitale forretningsmodeller på partnerskaber. Bilforhandleren skal for eksempel bruge en partner til at suge data og en anden partner til de skræddersyende finansielle løsninger.

Vi kan se på den digitale rejse i 2 halvdele, som skal ledes forskelligt – og som kræver noget forskelligt af organisationen:

a. Den digitale optimering af den eksisterende forretning med fx kontorrobotter og automatisering af processer. Det gælder om at beskytte de konkurrencemæssige fordele. Trin 1,2,3 i figuren.

b. Den radikale innovation hvor forretningen helt nytænkes ved hjælp af nye digitale muligheder. Det rimer på digital transformation og søgen efter nye konkurrencemæssige fordele. Trin 4, 5.

 

Det vigtige spørgsmål til enhver organisation og ledelse er

– hvad skal være jeres digitale rejse?

 

Tak fordi du læste med jeg håber du fandt indholdet værdifuldt.

Hvis du ønsker den fulde version af bogen ‘Fremtidens Ledelse’, som blandt meget andet indeholder et konkret to do list for den digitale rejse, så klik på linket nedenfor.

Bestil bogen nu 239,- kr. ex moms

 

Tak fordi du læste med,
Tune Hein

Rating: 5.0/5. From 1 vote.
Please wait...