En ting undrer mig igen og igen – og jeg tror mange ledere kan tænke lidt nærmere herover:
Hvorfor leverer mange high-end brands en talentløs service – som så til gengæld er dyr? Det giver ingen mening når arrogancen følger prisen op. Eksempler:
Hvorfor er Transavias service i top mens SAS’s er… et sted mellem fraværende og sur?
Toyota får Audis service til at ligne kontoret for udrejse i DDR før muren faldt.
Frokost på restaurant Paustian eller Herman om vinteren – husk skitøjet! Macdonald’s har da altid varmet rummet op.
Prøv at bytte noget i Mulberry – det er et totalteater i arrogance, som er en polterabend værdigt. De vil stensikkert få dig til at føle dig som en tyv, før du ydmyget lusker ud – mens Netto bytter med et smil.
Det kan godt være at et produkt er så stærkt branded, at det sælger sig selv – men intet varer evigt. Arrogance dræber på sigt – nogen gange går det bare for langsomt.
