+45 40 36 05 04

Digital Innovation

Digital innovation og radikal innovation er de nye teknologier og forretningsmodeller som typisk er med til at ændre markeders vilkår og ydelser. Det handler om hvordan nytænkende digitale løsninger, er med til at skabe mere effektive forretningsmodeller samt mere brugervenlige og effektive digitale løsninger. Af disse årsager er det oftest årsagen bag hvorfor brancher og markeder bliver disruptet.

Disruption kan ligne en tsunami, som kommer rullende med teknologi, iværksættere, singularity, digitale services og Silicon Valley hulter til bulter. Men der er heldigvis mønstre i galskaben – f.eks.:

  • Når de nye spillere kommer ind, følger de et bestemt mønster.
  • Når de brækker døren op til dit marked, bruger de et Kinderæg med tre ting: bedre kundeoplevelse, innovation og meget billigere eller gratis. Tænk på MobilePay!
  • De nye digitale forretningsmodeller grupperer sig i seks typer.
  • Bag det hele ligger nogle paradigmeskift og seks nye teknologier som drivere.

Kender du mønstrene, kan du lægge en strategi, så du selv udnytter de nye muligheder, følger dine vigtigste samarbejdspartnere på rejsen og er klar til at møde de nye konkurrenter og forretningsmodeller, som vil komme. Helt konkret kan dit job møde følgende scenarier, som du så må håndtere i din karriere:

  • Der kommer en masse ny teknologi ind i dit job, som du skal lære som f.eks. læge eller skolelærer.
  • Dit job automatiseres, men der kommer nye job til kvalitetskontrol og styring af IT, f.eks. sagsbehandling ved hjælp af kunstig intelligens – kontorrobotter.
  • Din branche rammes af disruption og skrumper, som f.eks. postvæsnet eller rengøringen i et finansfirma, som får færre og færre ansatte dag for dag.

Så måske skal du lære noget nyt og hjælpe teknologien på vej, eller måske skal du søge andre græsgange i job, som er mere fremtidssikrede. Du skal finde din plads i det digitale samfund.

Fra min bog ‘Disrupt dig selv’

Relaterede blogindlæg:

No votes yet.
Please wait...