Eksekvering er når der bliver sat organisatorisk handling bag strategierne, så målet kan opnås. Den eneste grund til at vi har organisationer, folk og ledere er til at eksekvere strategien. Det skal altid være kernen i vores indsats. Alt andet skal være midler hertil.
Eksekvering af strategien er den centrale opgave for organisationen – og dermed også for lederen. Det handler i virkeligheden ikke om så meget andet. Men ifølge Coweys Qx studie oplever kun 23% af medarbejdere at strategi og mål er forstået bredt af alle i organisationen.
Direktioner kan have de bedste visioner og skarpeste strategier – og alligevel opleve at der eksekveres alt for svagt. Mange spørger derfor sig selv: Er det mellemlederne, der udgør et uigennemtrængeligt rockwool-lag? Er det organisationen, der ikke har kapacitet nok til udvikling? Mangler evne og lyst til forandring? Eller er det medarbejdere, der frygter forandringer og klamrer sig til en tryg fortid?
Men det behøver ikke være så slemt. Måske er det blot dialogen der mangler!
Blandt kommunikationsmodeller, branding og andet moderæs, er dialog stadig det simpleste og stærkeste (men ofte upåagtede) ledelsesværktøj. Det er i dialogen, lederen låner sin medarbejders opmærksomhed, deler sin indsigt og får sat noget retning til gengæld.
Det siger jo næsten sig selv, at man ikke kan arbejde 4 måneder på en strategi og derefter overlevere den på en times stormøde. Men hvorfor er det så alligevel sådan ledere gør igen og igen? Hvorfor dette knowing doing gap i direktionerne? Jack Welch har en interessant forklaring – han erfarer at den største fare for execution er at lederne begynder at kede sig. De er mentalt videre lang tid før tingene er gennemført – ofte før de overhovedet er forklaret. Min oplevelse er det samme. Det er en helt central pointe.
Ledere må spørge sig selv om de signalerer at eksekvering er vigtigt
– eller om de med deres egen adfærd viser det modsatte.
Fra min og Stig Kjerulf’s bog ‘Personlig handlekraft’
Relaterede blogindlæg:
