+45 40 36 05 04

Strategi

Strategi er et bredt begreb som (ovenpå mission og vision) dækker over mål, Strategi for at nå målet med valg og fravalg, samt Roadmap to succes og Must win battles. Det kræver mod at lægge en god strategi. Netop fordi, man må gøre det ud fra et realistisk billede af virksomhedens situation, men også, fordi god strategi handler om at kunne vælge fra. Det er ikke nogen tilfældighed, at mottoet for Europas førende business school IMD er: ”Strategy is choice”. Strategi handler nemlig om at vælge – og om at vælge fra! Derfor er den bedste test af en ny strategi ofte at stille disse simple spørgsmål:

  • Hvis vi følger strategien, hvad skal vi så ikke gøre?
  • Hvad skal vi holde op med?
  • Og hvilke ordrer siger vi nej til?”

Tør man ikke vælge fra, kan man ikke udstikke en klar strategi, og så kan organisationen ikke eksekvere. Det samme gælder for et individ. Hvis den enkelte ikke forstår at vælge fra, kan vedkommende ikke være handlekraftig.

En logisk og klar strategi skal fortælle, hvordan organisationen får ført missionen ud i livet, og hvilke handlinger man vælger for at opfylde ambitionerne. Kravene til missionen og målsætningen er, at de skal give mening for hele organisationen. Hver enkelt medarbejder skal kunne se det rigtige i at gå netop den vej, som strategien udpeger, på den måde som værdierne karakteriserer, og med det formål missionen udstikker. Det er når medarbejderen føler, missionen giver mening, at organisation og individ mødes. Det er her koblingen mellem vision og individernes ambitioner finder sted. Og det er denne kobling, der udløser individets engagement og handlekraft. Det er her gnisten fra ledelsen tænder den enkeltes ambitioner.

Fra min og Stig Kjerulf’s bog ‘Personlig handlekraft’

Relaterede blogindlæg:

No votes yet.
Please wait...